Søgaard Ligaen – Keglebillard
Her spillede BK Frem 2 nedrykningskampe mod henholdsvis Asaa BK og Aars BK, og sluttede som toere, og fortsætter med at spille elitebillard i næste sæson.
1.DIVISION – keglebillard
BK Frem VINDER divisionen. – I deres sidste kamp vinder de 8-0, på udebane, over Sydfyn BK. – Kenneth K. Pedersen vinder 700-374 med 53,84 i snit og serie på 176, Erik Lindved spiller igen med 100,00 i snit, og vinder 700-336 og serie på 2776, Benny Kjærsgaard vinder 700-276 med 50,00 i snit og serie på 220, og Ejner Holm Iversen vinder 700-482 med 31,81 i snit og serie på 170. – BK Frems holdgennemsnit blev 50,00 mod 26,21 til Sydfyn BK.
- Og de spiller UM finale 18. april 2026.
2.DIVISION – keglebillard
Her sluttede sæsonen for BK Frem med en uafgjort kamp, på udebane, mod Nyborg BK. – Kenneth K. Pedersen spillede en formidabel kamp, og vandt 600-92 med 150,00 i snit og serie på 260, Niklaus Hartmann vandt 600-388 med 33,33 i snit og serie på 134. – Peter Vork tabt sin kamp 526-600 med 29,33 i snit, og Jørgen Paulsen, 490-600 med 22,27 i snit. – BK Frems holdsnit blev 35,77.
BK Frem blev vinder af puljen med 21 mp, foran Fredericia BK der blev nr. 2 med 16 mp.
OLD BOYS – keglebillard
Her spilles til handicapdistancer
HOLD 2 der spillede sidste kamp, på udebane, mod Nørre Aaby, spillede uafgjort 4-4.. – Leif Jensen vandt sin kamp med 13,52 i snit, og Henrik K. Mortensen vandt med 8,00 i snit. – Michael Nielsen tabte med 6,62 i snit og Pernille Kjærsgaard med 3,16 i snit. . – Slutresultatet i deres pulje blev at de sluttede som toere, og skal ud nogle unionskampe om mesterskabet.
HOLD 3 vandt deres sidste kamp i denne sæson 6-2, på udebane, mod Næsby BK. – John Bjørkquist vandt sin kamp med 11,86 i snit, Laila Kristensen med 5,21 i snit og Erling Kristensen vandt sin kamp med 4,000 i snit. – Flemming Toldshøj tabte sin kamp, knebent, med 3,75 i snit.
2 mandshold – keglebillard
Her spilles til handicapdistancer
Steen Uglebjerg og Henrik K. Mortensen sluttede sæsonen af med et eklatant nederlag på 0-4, og gennemsnit på henholdsvis 3,35 og 3,18 i snit.
Indsendt 23. marts 2026 af Harry Dahl