NYHEDSBREV 3 2020 - Billardresultater m. m.

 

Serie 2 – keglebillard

Det blev en kollektiv nedtur for BK Frem da de, på hjemmebane, havde besøg af Haderslev BK, og tabte meget beskæmmende 2-6. – Alle spillede under deres normale snit, selv Leif Buch der reddede holdet fra et ”æg” ved at vinde sin kamp 300-144 med 5,88 i snit. – Kaj Bjørkquist tabte 228-300 med 6,90 i snit, Kurt Toft, 198-300 med 4,21 i snit og Harry Dahl tabte 272-300 med 4,94 i snit. – BK Frems holdgennemsnit blev 5,36 mod 5,61 til Haderslev BK.

 

Serie 3 – keglebillard

Her spilles til handicapdistancer

Det blev til et knebent 3-5 nederlag til BK Frem da de, på hjemmebane, havde besøg af Fredericia BK. – Men Erling Kristensen vandt dog sin kamp med 2,79 i snit, og Henriette Wagner spillede uafgjort med 4,17 i snit. – Michael Nielsen tabte sin kamp med 3,35 i snit og Laila Kristensen med 3,60 i snit.                                                                                                                                                                     

 

2 Mandshold – keglebillard

Her spilles til handicapdistancer

Her har HOLDENE 3 og 4 spillet lokalopgør, og opgøret sluttede uafgjort 2-2. – For HOLD 3 vandt Carl Hollender med 6,52 i snit over Pernille Kjærsgaard der tabte med 6,82 i snit, mens Laila Kristensen tabte sin kamp med 3,95 til Henriette Wagner der vandt med 3,38 i  snit.

 

2 Mandshold – Fri carambole

Her spilles til handicapdistancer

Her vandt BK Frem en overbevisende 4-0 sejr, på hjemmebane, over gæsterne fra Raa BK, Åbenrå, Niels Øland vandt med 1,97 i  snit og højeste serie på 12, og Jørgen Paulsen vandt med 1,60 i snit.

 

OLD BOYS – keglebillard

Her spilles til handicapdistancer

HOLD 1 havde en god dag på hjemmebane, da de havde besøg af Hovborg BK 4, og vandt 8-0. – Leif Jensen var rigtig hopla, spillede med 25 i snit og vandt, Harry Dahl vandt med 5,94 i snit, Leif Buch med 6,54 i snit og Henning Poulsen med 4,06 i snit.

HOLD 2 var en tur i Gørding, hvor de vandt 6-2. – Knud Nissen vandt med 15,30 i snit, Poul Erik Pedersen med 7,68 i snit og Bent Lind med 5,29 i snit. – Kaj Bjørkquist hængte lidt i bremsen, og tabte sin kamp med 8,13 i snit.

HOLD 3 der var en tur i Vejle, tabte, noget beskæmmende, 2-6. – Poul D. Christensen stod for den enlige Frem-sejr med et snit på 5,48. – John Bjørkquist tabte med 11,36 i snit, Kurt Toft med 4,30 i snit og Flemming Toldshøj tabte sin kamp med 3,09 i snit.

   Indsendt 3. september 2020 af Harry Dahl – 21 72 90 50

   

Login  

   

Lokal TV  

Ksport top1
Canal6000
Billard TV
   
© Billardklubben Frem